Firmaet
Se video fra Vestjysk Rotation
Vestjysk Rotation blev stiftet i 1978 af Vinderup Bogtrykkeri A/S. Der blev investeret i en avisrotation til at trykke uge- og reklameaviser samt vejvisere. Forretningsområderne voksede, og allerede året efter blev den nye rotation udvidet.
Den eksisterende rotation blev i 1990 udskiftet med en ny og epokegørende tårnopbygget rotationspresse. Denne blev i 1992 udvidet med endnu et tryktårn og en fals. I 1995 flyttede Vestjysk Rotation ud fra byens hovedgade til et industriareal med nybyggede og ideelle produktionslokaler.
For at kunne opfylde markedets efterspørgsel for højere trykkvalitet og for bedre at kunne servicere det voksende direct mail-marked, blev maskinen i 1997 udvidet med et tryktårn og to gastørreovne, og der blev installeret automatisk kvalitetskontrol af produktionen.
I 2001 påbegyndte Vestjysk Rotation et generationsskifte, og salgschef Villy Aalbæk og produktionschef Lars G. Johannesen blev medejere af virksomheden.
Udviklingen og efterspørgslen på flere muligheder for valg af papir medvirkede til, at der i 2003 blev investeret i en ny heatset-rotation med mange indbyggede tekniske funktioner, som sikrer en høj og ensartet trykkvalitet. Maskinen er fleksibel med limning, hæftning og trimning inline. Dette forkorter produktionen og leveringstiden.
For at få plads til heatset-rotationen blev der tilbygget 1800 kvm., så vi nu i alt råder over 4000 kvm. lokaler.
Den 1. juni 2008 blev Vestjysk Rotation ændret fra interesseselskab til aktieselskab.
Med den eksisterende maskinkapacitet, et fleksibelt og ansvarsfuldt personale samt samarbejdet med Vinderup Bogtrykkeri er Vestjysk Rotation A/S stærkt rustet til at honorere de forskellige krav om trykkapacitet, kvalitet og levering til tiden.